Haugaard fik Blidstrup til at le

Da Jacob Haugaard ringede til sognepræst Trine Gjørtz torsdag eftermiddag, var hans første spørgsmål: "Tror du, der kommer nogen  for at høre mig?".
Det kunne hun berolige den populære entertainer med. Men alligevel betroede Haugaard, at han nok aldrig helt vænnede sig til tanken om, at der virkelig var nogen der gad høre ham fortælle sin historie.
Det var der nu ingen af de 245 morsingboer, der fik opfattelsen af, da de et par timer senere oplevede den 64-årige Jacob Haugaard for fuld udblæsning i Blidstrup-Hallen.

Iklædt et af de karakteristiske jakkesæt, som han hvert år rejser til Kina for at få syet - torsdag aften var det et festligt sæt, bestående af sammensyede klokkestrenge, der tilsammen udgjorde scenetøjet.

Publikum fik et indblik i Haugaards verden, lige fra opvæksten ved siden af sindssygehospitalet i Risskov - og legekammeraten Kurt Thorsen til den anden side og til den dag, hvor århusianeren kunne tiltræde et af de største job i Danmark, nemlig medlem af Folketinget.

Han blev valgt som den første og hidtil eneste løsgænger til Folketinget, hvor han hurtigt blev ombejlet, fordi hans ene mandat var den afgørende stemme på vægtskålen. Hurtigt søgte han hjælp hos "nogle ældre herrer" - det viste sig at være Kaj Ikast, Svend Heiselberg og Jens Risgaard Knudsen, der tog den alternative nybegynder i skole.

Og egentlig var det jo helt forkert, at Jacob Haugaard var havnet på Christiansborg. Det var startet adskillige år før som en joke - eller rettere som en protest fra bevægelsen "Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer", der i deres jagt på en kandidat, som ingen ville mistænke for at have ambitioner om at bestille noget, fandt frem til Haugaard, der på daværende tidspunkt dinglede rundt i Århus, fuld og skæv og med tilnavnet Tosse-Jacob.

Haugaard stillede op seks gange uden at være i nærheden af at opnå valg, men syvende - og sidste - gang indtraf sensationen.

Han fortalte muntert om mødet med majestæten, der foregik i hans berømte jakkesæt, syet af kaffesække, som kløede helt vildt og fik ham til svede helt uhæmmet. Og han indrømmede, at selv om det naturligvis var helt galt, at han havnede i Folketinget, havde det alligevel været en stor oplevelse, som han nød i fulde drag.

I det hele taget understregede han vigtigheden af tilfældet i ens liv.
"Jeg har altid haft held til at vende alle mine ulemper til fordele", sagde han med det karakteristiske brede smil.

Og han slog et slag for ufornuften:
"Det er det ufornuftige, vi foretager os, vi kan huske. Hvis vi kun er fornuftige, kan vi jo ikke finde ud af det. Men hvis vi drikker os plørefulde lørdag aften, kan vi nok lære at finde midten af døren om søndagen", sagde han.

Selv drikker han ikke en dråbe længere. Mange års misbrug er et overstået kapitel, og det liv fortalte han også ærligt om - men uden at grinet fik lov at hvile ret længe ad gangen.