Sjælesorg
Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og er en mulighed for at tale med et andet menneske om lige præcis det, der tynger dig. Det kan være alt fra mindre udfordringer til sorg, sygdom, ensomhed, skilsmisse, personlige problemer, familierelationer, tvivl, tro og tanker om fremtiden.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert at henvende sig til præsten med. Sjælesorg er et tilbud til alle. Alle præster tilbyder sjælesorg.

Præsten har tavshedspligt, og samtalerne tager udgangspunkt i det, du gerne vil tale om.

Det koster ikke noget at få en sjælesorgssamtale med præsten.

Samtalen kan foregå i kirken, hos præsten eller hjemme hos dig. Du behøver ikke at være kristen eller at tro på Gud for at tale med en præst.

Det at miste en ægtefælle eller et menneske, der har stået en nær, kan være svært at forholde sig til.
Derfor har folkekirken på Mors oprettet sorggrupper, som man kan deltage i. Læs mere på www.SorgMors.dk. I en sorggruppe deler vi sorg, smerte og livsforandringer, hvor vi lytter til hinandens erfaringer og er sammen i det, der ikke er så let at være i.

Henvend dig til sognepræsten 2962 3546

Folkekirken har lavet et nyt tiltag: ”Sjælesorg på nettet”
Link til chat-room og hjemmeside: www.Sjaelsesorg.nu