Blidstrup:
Skib, kor, apsis og dele af tårnet er romanske. Granitkvadrene i tårnet går helt op til glamhullerne. Tårnet har pyramidetag, der er beklædt med bly ligesom resten af kirken med undtagelse af våbenhuset. På vindfløjen står der C R 1828 for Christiern Riis.
I skibets nordside er to romanske vinduer bevaret. Det ene har dog været tilmuret, men blev genåbnet i 1904. Apsis gennemgik en større restaurering i 2006.
Både nord- og syddøren er bevaret. Norddøren blev genfremstillet i 1904. Østkarmen var bevaret foruden et par karmkvadre. Den lige døroverligger er derimod ny.
Bænkene er fra o. 1625. De er rigt udskårne og er forskellige i nord- og sydside. Trekantgavlene i nordsiden har alle topspir. Stafferingen stammer fra 1902.
Alterbordet er opført af granitkvadre. Sokkelstene har en rundstav og mandshoveder på hjørnerne. Bordpladen består af flere kvadersten. I 1847 undersøgte præsten helgengraven og indsendte den kvadratiske dækplade og selve relikviegemmet, en lille blyæske med en benstump, der var indviklet i et stykke rødt silke, til Nationalmuseet.
Altertavlen er fra 1606. Storfeltet er kvadratisk og flankeres af to glatte søjler. På postamentfremspringene er der løvehoveder og på gesimsfremspringene englehoveder. Billedet er en kopi af Carl Bloch: Jesus i Getsemane Have, udført af E. Bayer.
Alterstagerne er af messing og er fra 1846 med teksten: “Bekostet af C. Riis til Blistrup”.
Degnestolen er sammensat af flere renæssancepaneler. Bagstykket har fire trekantgavle. Både for- og bagstykke har tre arkadefyldinger.
I loftet hænger en mangeoddet stjerne fra o. 1800. Strålerne har tre sider og består af blyindfattet farvet glas.
»… Øster Assels, Sejerslev, Ejerslev, Galtrup og Blidstrup (har) Fonte, der hæver sig højt over det vanlige Gennemsnit baade ved deres gode haandværksmæssige Udførelse og smukke Dekoration. Uden al Tvivl er de ikke alene udgaaet fra samme Værksted, men ogsaa fra samme Haand, og den Omstændighed, at de ikke som for Eksempel Tybofontene saa at sige er Kopier af hinanden, men trods alle Berøringspunkter alligevel baade varierede i Opbygning og Udsmykning, giver dem derfor en særlig Interesse som et nyt Eksempel paa, at de gamle Stenmester kunde have flere Strænge paa deres Bue.« M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, s. 183.
På kummen har fonten fire lodrette rundstave. De to har en ring på mid
ten, mens de to andre er udformede som små mandslinge med strækt fremtrædende mave og med hænderne i siden. Fra rundstavene udgår bladranker fra oven. Forneden ses dyrehoveder med små ører, mandelformede øjne og lange snuder. Over hvert hoved er der en flad rundbue og mellem dem et hjerte. Under hovederne er der i højt relief en række små rundbuer med en paddehatlignende figur inden i. De små rundbuer og de paddehatlignende figurer er gentaget på den ene side af den pyramidestubformede fod. De tre andre sider har bladranker som kummen, men de ender i dyrehoveder. Fadet er fra Nürnberg o. 1575. I bunden er en fremstilling af syndefaldet.
Omkring 1750 blev der indrettet et gravkapel i tårnrummet for ejeren af Blidstrup. Døren fra skibet er smykket med ornamenter og våbenskjold, der holdes af løver. De henviser til etatsråd F.C. v. Klingenberg. Dørene minder om tilsvarende døre i Ljørslev kirke. Kisterne blev i 1936 nedsat på kirkegården. Kistebeslag og kisteplader opbevares nu på Dueholm.
I kirken hænger også et sengotisk korbuekrucifix fra o. 1500. Korstræet og stafferingen er nyere. På pladen øverst på korset står der »Jesus af Nazareth, jødernes konge.« Teksten er både på latin, græsk og hebraisk. Bag på korset er der en indskrift: »Gud til Ære og Kirken til Prydelse dette Christusbillede givet til Blidstrup Kirke 1838 af dens Eier C. Riis«
Klokken, der hænger i tårnets nordlige glamhul, er omstøbt i 1905. Den bærer indskriften: »Aar 1826 lod Proprietair C. Riis til Blistrup og Hustrue Maren Tøttrup Nielsen denne Klokke omstøbe i Randers af P.P. Meilstrup. Aar 1905 lod Gaardejer Johan Knudsen til Blistrup og Bangsbo denne Klokke omstøbe af de Smithske Klokkestøberier i Aalborg.«
