ORDENSBESTEMMELSER

Øster Assels Kirkegård

Kirkegården er åben fra solopgang til solnedgang.

Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred.

Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres på hverdage i tiden mellem kl. 7 og kl. 16.

Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden.

De kirkegården tilhørende redskaber, som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes på plads.

Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes.

Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.

Hunde skal føres i snor.

Færdsel uden for kirkegårdens gange og græsklædte arealer er ikke tilladt.

Cykling på kirkegården er ikke tilladt.

Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med menighedsrådets særlige tilladelse.

Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes.

Pynt på gravsteder skal først og fremmest være fremstillet af materialer fra naturen, dvs. at plasticblomster, havelamper af plastik, legetøj m.m. kan forlanges fjernet.

Graveren er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til menighedsrådet.

Afbrydning af grene, beskadigelse af hegn og beplantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.

Ukrudtsbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegårdsdige, digefod eller på kirkegården - bortset fra de midler, som måtte være særligt godkendt ved Kirkeministeriets cirkulære. Der må ikke anvendes plastic eller lignende materialer som underlag for ralbelægning på gravsteder eller andre arealer.