Endnu en sæson med minier
Så er dette års minikonfirmander ved at være afsluttet. Det har, som altid, været en fornøjelse. I år har der været 11 minikonfirmander. Fortrinsvis her fra pastoratet, da børn fra andre sogne går i deres respektive sogne.
Vi har sunget og danset, hørt historier, tegnet og malet og været oppe i kirken en del gange. Billedet her er fra en af de sidste gange, vi var til Minikonfirmand. Den sidste gang havde vi besøg af Hans Jørn Østerby og Jack til spaghettigudstjenesten, som også markerede afslutningen af dette års forløb.